Kropsterapi kan være relevant, hvis du oplever spændinger, ømhed, stress eller uro, som også kan mærkes i kroppen. Nogle opsøger en kropsterapeut med en konkret fysisk problemstilling. Andre kommer, fordi de føler sig anspændte, har svært ved at finde ro eller ønsker at blive bedre til at mærke kroppens signaler.
Det er ikke altid muligt at sige på forhånd, om kropsterapi vil hjælpe på det, du oplever. Fysiske gener kan have mange forskellige årsager, og mennesker reagerer forskelligt på behandling.
Hos mig begynder vi derfor ikke med en fast forklaring. Vi tager udgangspunkt i det, du mærker, og undersøger sammen, hvad der kan være relevant at arbejde med.
Hvis du først vil vide mere om selve behandlingsformen, kan du læse artiklen Hvad er kropsterapi?.
Spændinger og ømhed i kroppen
Mange opsøger kropsterapi på grund af spændinger eller ømhed i eksempelvis:
- Nakke
- Skuldre
- Kæbe
- Ryg og lænd
- Hofter og ben
En spænding kan have en ligetil fysisk årsag. Det kan være en ensidig arbejdsstilling, gentagne bevægelser, et tungt løft eller en krop, der er blevet belastet mere, end den har haft kapacitet til.
Andre gange kan søvn, stress, bekymringer eller den samlede belastning i hverdagen spille ind. Det betyder ikke, at en fysisk spænding nødvendigvis skyldes noget følelsesmæssigt. Det betyder blot, at det kan være relevant at se på mere end det sted, hvor spændingen mærkes.
I behandlingen kan jeg blandt andet arbejde med tryk, pulserende bevægelser, akupressur, zonepunkter, stræk og blid berøring. Målet er ikke at presse kroppen til at give slip, men at arbejde med den på en måde, der passer til dig.
Når stress og uro kan mærkes i kroppen
Stress er ikke kun noget, der foregår i tankerne. Det kan også mærkes som en anspændt krop, indre uro, tankemylder, træthed eller vanskeligheder ved at falde til ro.
Når kroppen har været belastet gennem længere tid, kan det være svært bare at beslutte sig for at slappe af. Du ved måske godt, at du har brug for en pause, men kroppen bliver ved med at være på arbejde.
Kropsterapi kan i den situation give et rum, hvor du ikke skal præstere eller løse noget. Gennem berøring, bevægelse, åndedræt og opmærksomhed kan du få mulighed for at mærke, hvordan kroppen faktisk har det.
Nogle oplever mere ro eller mindre spænding efter en behandling. Andre opdager først og fremmest, hvor trætte eller belastede de har været. Der er ikke én bestemt reaktion, som behandlingen skal føre til.
Hvis du vil forstå kroppens reaktioner bedre, kan du læse Nervesystemet – kroppens indre sprog.
Tankemylder og en krop, der har svært ved at falde til ro
Tankemylder kan føles som et problem, der skal løses med flere tanker. Men nogle gange kan det være hjælpsomt at flytte opmærksomheden fra hovedet og ned i kroppen.
Det handler ikke om at stoppe tankerne med magt. Det handler om at lægge mærke til, hvad der også sker fysisk:
- Holder du vejret?
- Spænder du i kæben?
- Trækker du skuldrene op?
- Føles kroppen rastløs eller på vagt?
- Har du svært ved at mærke, at du er træt, før du er helt udmattet?
Når du bliver mere opmærksom på disse signaler, kan det blive lettere at opdage belastningen tidligere. Kropsterapi kan være en måde at træne denne opmærksomhed på, mens du samtidig modtager fysisk behandling.
Et åndedræt, der føles begrænset
Åndedrættet ændrer sig i takt med vores aktivitet og tilstand. Når vi er pressede, kan vejrtrækningen blive hurtigere, mere overfladisk eller holdt tilbage. Det sker ofte uden, at vi lægger mærke til det.
I kropsterapi kan vi arbejde med opmærksomhed på åndedrættet. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal trække vejret dybt eller følge en bestemt teknik. Nogle gange handler det blot om at opdage, hvordan du trækker vejret, og hvad der sker i kroppen, når du bliver opmærksom på det.
Åndedrættet kan også indgå sammen med bevægelse, tryk eller berøring. Tilgangen tilpasses altid den konkrete session og den person, jeg arbejder med.
Vil du prøve mere konkrete øvelser, kan du læse Effektive åndedrætsøvelser til stressreduktion.
Når du har svært ved at mærke kroppens signaler
Nogle mennesker opdager først deres behov, når kroppen siger meget tydeligt fra. De mærker måske ikke trætheden, før de er helt udmattede, eller spændingen, før den er blevet smertefuld.
Det kan også være svært at mærke:
- Hvornår noget bliver for meget
- Hvornår du har brug for en pause
- Hvor i kroppen du spænder
- Om du egentlig er sulten, træt eller urolig
- Hvornår du har behov for at sige fra
Kropsterapi kan skabe et rum, hvor opmærksomheden samles om det, der sker i kroppen her og nu. Det kan gøre kroppens signaler tydeligere, men det er ikke noget, der skal præsteres.
Nogle mærker meget. Andre mærker næsten ingenting i begyndelsen. Begge dele er et reelt udgangspunkt.
Tilbagevendende reaktioner i pressede situationer
Måske oplever du, at kroppen reagerer på samme måde igen og igen. Du spænder op, holder vejret, trækker dig, bliver rastløs eller mister kontakten til det, du selv har brug for.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der ligger et bestemt traume eller en skjult følelsesmæssig årsag bag. Men reaktionen kan være værd at være nysgerrig på.
I en kropsterapeutisk session kan vi undersøge:
- Hvordan reaktionen mærkes fysisk
- Hvornår den typisk opstår
- Om du opdager den tidligt eller sent
- Hvad der sker med åndedrættet
- Hvad der hjælper dig med at blive mere nærværende
Formålet er ikke at finde én forklaring på dig. Det er at gøre dine reaktioner tydeligere, så du får et bedre grundlag for at forstå dem.
Du kan læse mere om kropslige signaler i artiklen Hvad din krops spændinger fortæller dig.
Kropsterapi ved angst eller andre psykiske problemer
Angst, depression, traumer og andre psykiske problemer kræver en fagligt ansvarlig vurdering. Kropsterapi skal ikke præsenteres som en erstatning for læge, psykolog, psykiater eller anden nødvendig behandling.
Nogle mennesker med angst eller uro oplever, at kroppen er anspændt, rastløs eller på vagt. Her kan en kropslig tilgang muligvis fungere som et supplement, hvis behandlingen føles tryg og bliver tilpasset den enkelte.
Det er vigtigt, at du fortæller behandleren om relevante psykiske og fysiske forhold. Er du i et behandlingsforløb, kan det også være relevant at tale med din læge eller anden ansvarlig behandler, før du supplerer med kropsterapi.
Hvis stærke følelser eller minder opstår under en session, er der ikke noget bestemt, der skal ske. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle, og hvad du ønsker at arbejde videre med.
Kropsterapi ved kroniske eller vedvarende smerter
Vedvarende smerter kan være komplekse og have flere samtidige årsager. Kropsterapi kan muligvis give en oplevelse af mindre spænding eller større bevægelighed, men behandlingen kan ikke stå i stedet for en relevant sundhedsfaglig undersøgelse.
Hvis du har nye, kraftige eller uforklarlige smerter, bør du kontakte din læge. Det samme gælder, hvis smerterne bliver værre, ændrer karakter eller ledsages af andre symptomer.
Har du allerede fået smerterne undersøgt, kan kropsterapi eventuelt bruges som et supplement med fokus på spændinger, bevægelse, åndedræt og kropsbevidsthed.
Vi tager udgangspunkt i det, din krop kan være med til. Behandlingen skal ikke overskride dine grænser for at have værdi.
Hvornår bør du vælge læge eller en anden fagperson?
Kropsterapi kan ikke erstatte nødvendig undersøgelse, diagnosticering eller behandling i sundhedsvæsenet.
Du bør søge læge eller anden relevant sundhedsfaglig hjælp ved eksempelvis:
- Nye, kraftige eller uforklarlige smerter
- Symptomer, der bliver værre eller ikke går væk
- Mistanke om skade eller sygdom
- Føleforstyrrelser, lammelser eller pludselig nedsat kraft
- Feber, uforklarligt vægttab eller tydelig sygdomsfølelse
- Alvorlige psykiske problemer eller akut krise
- Tvivl om, hvorvidt kropsterapi er forsvarligt i din situation
Er du allerede under udredning eller behandling, bør kropsterapi betragtes som et muligt supplement og ikke som en erstatning.
En ansvarlig kropsterapeut skal også kunne sige, når en problemstilling ligger uden for vedkommendes faglige område.
Hvad kan du realistisk forvente?
Det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på kropsterapi.
Nogle oplever efter en session:
- Mindre spænding eller ømhed
- En følelse af mere ro
- Et friere åndedræt
- Større opmærksomhed på kroppens signaler
- Midlertidig træthed eller ømhed
Andre mærker ikke en tydelig forandring. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er forkert, men behandlingen skal opleves meningsfuld for dig.
En enkelt session kan give en umiddelbar oplevelse af forandring, uden at problemet dermed er løst. Min erfaring er, at tre til fem sessioner ofte giver et bedre grundlag for at vurdere, om behandlingen hjælper dig.
En kraftig eller vedvarende forværring skal ikke automatisk betragtes som et tegn på, at behandlingen virker. Bliver du bekymret eller oplever nye symptomer, bør du kontakte behandleren og om nødvendigt søge læge.
Ofte stillede spørgsmål
Kan kropsterapi hjælpe ved nakkespændinger?
Kropsterapi kan være relevant ved spændinger og ømhed i nakke og skuldre. Behandlingen kan blandt andet indeholde tryk, pulsering, stræk og arbejde med åndedrættet. Nye, kraftige eller vedvarende smerter bør altid vurderes sundhedsfagligt.
Kan kropsterapi hjælpe ved stress?
Kropsterapi kan give mulighed for at arbejde med den kropslige side af stress, eksempelvis anspændthed, uro og vanskeligheder ved at finde ro. Behandlingen kan være et supplement, men erstatter ikke lægelig eller psykologisk hjælp, når det er nødvendigt.
Kan kropsterapi hjælpe mod angst?
Kropsterapi er ikke behandling for en angstdiagnose. Nogle mennesker oplever dog angst som uro, anspændthed eller alarmberedskab i kroppen og kan have glæde af en kropslig tilgang som supplement. Det kræver tryghed, individuel tilpasning og relevant faglig hjælp omkring den samlede problemstilling.
Kan kropsterapi hjælpe ved kroniske smerter?
Vedvarende smerter bør undersøges af læge eller anden relevant sundhedsfaglig person. Kropsterapi kan eventuelt supplere med fokus på spændinger, bevægelse, åndedræt og kropsbevidsthed, men der kan ikke loves et bestemt resultat.
Hvor mange behandlinger skal man have?
Det afhænger af, hvad du kommer med, og hvordan du reagerer. Nogle mærker en forskel efter den første session. Tre til fem sessioner giver ofte et bedre grundlag for at vurdere, om behandlingen er relevant for dig. Der er ingen garanti for et bestemt resultat.
Skal kropsterapi gøre ondt?
Nej. Arbejde med ømme eller spændte områder kan til tider gøre ondt, men behandlingen kan også være meget blid. Du kan altid bede behandleren om at ændre trykket eller tilgangen.
Er kropsterapi relevant for dig?
Du behøver ikke vide præcist, hvorfor du har spændinger, uro eller tankemylder, før du booker en session.
Hos HonestBodyTalk tager behandlingen udgangspunkt i det, du mærker i kroppen og i dit liv lige nu. Vi beslutter ikke på forhånd, hvad det handler om, og der er ikke noget bestemt, du skal opleve.
På behandlingssiden kan du læse om min tilgang, priser, klinikkerne i Aarhus og København og finde en ledig tid.
