HonestBodyTalk

Hvad er en kropsterapeut?

Måske undrer du dig også over hvad en kropsterapeut er og hvad en kropsterapeut egentlig arbejder med.  Det kan være du kender der har prøvet at være hos en kropsterapeut, eller måske har du allerede selv prøvet en behandling hos en kropsterapeut. Men hvad er kropsterapi egentlig for noget, og hvordan arbejder en kropsterapeut? Det vil jeg komme lidt nærmere i denne artikel.

 

Hvad er en kropsterapeut?

En kropsterapeut er en terapeut, som arbejder med en dybere forståelse af den menneskelige psyke og kroppens sprog, og hvordan kroppen og psyken hænger sammen.

En kropsterapeut hjælper med at få belyst nogle af de overbevisninger, undertrykte følelser og uhensigtsmæssige mønstre som vi har med os.

På den måde er kropsterapiens fokus på at løse årsagerne og ikke blot behandle symptomerne. Med kropsterapi kan du få kroppen til selv at restituere og dermed helbrede sig selv.

Kropsterapeuter anvender mange forskellige kropslige teknikker, der først og fremmest kan hjælpe os med at komme mere ned i kroppen, og dermed mere til stede i  os selv. Da mange af os er så vant til at have vores hovede fyldt med tanker, vil det føles ganske befriende at mærke det liv og den plads vi har i kroppen, efter en behandling.

 

Hvordan arbejder en kropsterapeut?

Kropsterapien er baseret på mange forskellige og anerkendte teknikker. En kropsterapeut anvender for eksempel forskellige massageteknikker, Pulserende bevægelser, akupressur  og zonetryk, åndedrætsteknikker, samtaleterapi og mobiliserende led frigørelser. Du kan læse mere om nogle af de anvendte teknikker herunder.

Den pulserende massage

I kropsterapien anvendes ofte pulserende bevægelser. De pulserende bevægelser er med til at blødgøre og massere både vores væv og vores muskler i kroppen. De pulserende bevægelser påvirker også vores lymfesystem der udgør en meget vigtig del af vores immunforsvar.

Lymfesystemet ligger som en slags drænsystem i kroppen langs med vores blodbaner og organer. Her sørger det både for at opretholde den rette væskebalance i organerne og transporterer samtidig kroppens forsvarsceller rundt , hvorved filtrerer fremmedlegemer og skadelige organismer fra.

 

Åndedrættet

Breathwork kursus

Et andet meget væsentligt redskab for en kropsterapeut er arbejdet med åndedrættet. For at holde os sunde og raske, er det altafgørende at vi har et både dybt og frit åndedræt. Vi trækker vejret ca 20.000 gange dagligt, og har vi et dybt, frit og roligt åndedræt, vil vores organer blidt blive masseret af den store åndedrætsmuskel i kroppen, Diafragma. Diafragma, som hæfter i mellemgulvet, bevæger sig op og ned i takt med vores ind og udånding.

Hvis vi imidlertid har et overfladisk åndedræt, vil Diafragma ikke være i stand til at udføre dets opgave, og derved får vores organer og væv i kroppen ikke den pulserende massage som det har brug for. Med tiden vil det føre til spændinger omkring maven og de omkringliggende organer, som på sigt kan komme i ubalance.

Det overfladiske åndedræt er også medvirkende til at vi kan skabe en stresstistand i kroppen som på sig også kan udvikle sig til både angst og depression.

Akupressur

Akupressur & Zonetryk

Der sidder rigtig mange interessante punkter rundt omkring på kroppen og under vores fødder. Punkter der har en gavnlig effekt på både vores organer og på selve kroppen. Derfor kan du opleve at en kropsterapeut også vil behandle en eventuelt lændesmerte under fødderne og styrke din mave ved at arbejde andre steder på kroppen end blot ved maven. Det kan for nogle virke en smule mystisk, men det er fordi der rundt omkring i kroppen er steder der kan aktiveres og skabe en påvirkning et andet sted i kroppen.

Mobiliserende ledfrigørelse

Ledfrigørelse er også noget man anvender indenfor kropsterapien. Når man ledfrigører et led, er man med til at forbedre mobiliteten, f.eks. i ryggen. Ledfrigørelse har både en neurologisk og mekanisk effekt.

Den neurologisk effekt opnås fordi man med ledfrigørelse af et led opnår en positiv nervepåvirkning. Hvis vi tager ryggen for eksempel, så udgår der nerver mellem hvem ryghvirvel. Nerverne kontroller dele af vævet i kroppen. Har vi for eksempel en spændt skulder vil der komme et nervesignal fra rygmarvsnerven om at den pågældende muskel i skulderen skal trække sig sammen.

Ledfrigørelse

 

I splitsekundet hvor den neurologiske påvirkning finder sted, vil spændingen i det tilhørende væv ophøre, hvorefter det vil føles mere frit og afslappet efter ledfrigørelsen.

Den mekaniske effekt sker, fordi der sker en åbning af det låste led, så der skabes en øget bevægelighed i leddet. Når leddet får mere bevægelighed og “åbnes”, vil det igen være muligt at udveksle næringsstofferne gennem ledvæsken. Der sker en øget blodgennemstrømning som også kan mærkes som en varmende fornemmelse i området.

Samtaleterapi

Selvom kropsterapeuter primært arbejder med kropslige teknikker, kan samtale terapi også være en vigtig del af en behandling. Ofte har vi brug for at blive guidet til at mærke nogle af de forskellige oplevelser der ligger fastlåst i kroppen. Her kan samtale være en afgørende rolle, og kan ligeledes være med til at skabe en tillid og tryghed mellem kropsterapeuten og klienten.

Det er meget individuelt hvor meget samtale der er undervejs i en behandling og kan også variere fra behandling til behandling. Nogle gange vil samtale understøtte og være gavnlig under for en behandling, mens den på andre tidspunkter ikke vil være hensigtsmæssig.

 

Afslutning

Dette var en introduktion til hvad en kropsterapeut er og hvilke redskaber en kropsterapeut arbejder med. Jeg vil løbende skriver flere artikler om både kropsterapi, åndedrættet og nogle af de andre ting jeg brænder for. Hvis der er noget du er blevet mere nysgerrig på omkring mit arbejde, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Relaterede artikler

Søren Malmstrøm Honestbodytalk

Søren Malmstrøm

Krops & traumeterapeut

Her finder du relevante artikler der omhandler kroppen, åndedrættet og traumeforløsning. 

Søren Malmstrøm

Personlige favoritter
Spændende kursus

This is the heading

Sponsor