Kropsterapi - Body Session

Selvom hovedet fortrænger de oplevelser, chock og traumer du bliver udsat for igennem tiden, vil det sætte sig i kroppen som spændinger. En Body Session hjælper dig med at komme i kontakt med den stress og de traumer der ligger gemt i kroppen, så du kan få forløst og sluppet både fysiske og følelsesmæssige blokeringer i din krop.


Kropsterapi - Body Session

Behandlerbilleder-Malmstrom_0001-scaled-e1607760195643.jpg

Sådan starter en behandling

Behandlingen starter altid med en kort samtale, hvor jeg spørger ind til, hvorfor du er kommet, hvilke symptomer du oplever osv. Herefter ligger du dig på briksen med undertøj på og et tæppe over dig.

Typisk starter jeg behandlingen ved at mærke efter hvor spændingerne sidder. Samtidig guider jeg dig til en dyb vejrtrækning, som dels virker beroligende, og dels sætter dig i stand til at få dybere kontakt med din krop. Den dybe vejrtrækning løsner også op for spændingerne under behandlingen, så du får det bedre..

Sådan foregår en behandling

Under behandlingen bliver din krop pulseret, trykket på, masseret og strækket igennem, så der kommer bevægelse og gennemstrømning i hele kroppen. Behandlingen foregår oftest både på for- og bagsiden.

Behandlingen kan være både blid og hård, alt efter hvad der er brug for. Jeg arbejder altid med kroppen som helhed, hvilket betyder at kommer du f.eks. med en skulder problematik, vil jeg også arbejde andre steder end lige med din skulder.

Behandlerbilleder-Malmstrom_0006-scaled-1.jpg
Kropsterapi Århus

Der kan dukke følelser op undervejs

Undervejs kan der opstå forskellige følelser, f.eks. sårbarhed, vrede eller angst. Alle følelser er velkomne, og du bliver passet på hele vejen, til du kommer ud på den anden side.  Du kan opleve at en følelse kan transformere sig undervejs i behandlingen; at den undergår en udvikling – at f.eks. vrede bliver til afklaring, angst bliver til ro eller sårbarhed bliver til fred. Jeg skaber et trygt rum, hvor vi er med hvad end der måtte opstå.

Body Session - Kropsterapi
Kan være gavnlig mod:

Psykiske problemstillinger

  • Stress og udbrændthed
  • Søvnløshed
  • PTSD
  • Angst
  • Vrede
  • Sorg
  • Selvværd
  • Chock & traumer 

Fysiske problemstillinger

  • Nakke/rygsmerter
  • Spændingshovedpine
  • Migræne
  • Frossen skulder
  • Iskias & lændesmerter
  • Tennisalbue, golfalbue
  • Organ ubalancer
  • Fordøjelsesproblemer 

Hyppige spørgsmål om Kropsterapi

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en samlet betegnelse der dækker over at arbejde terapeutisk med kroppen. Da terapeuter anvender forskelige metoder og har forskellig baggrund og erfaring, kan en behandling derfor være vidt forskellig afhængig af hvilken behandler man går hos.

Hvilke metoder benytter jeg mig af?

Jeg benytter mig af en dybdegående pulserende massage og tryk rundt omkring på din krop. 
Derudover gør jeg bla. brug af akupressurpunkter, zoneterapi, organmasse og arbejder med meridianbanerne i kroppen.
 
 
 

Er behandlingen smertefuld?

Det er ikke nødvendigt at behandlingen skal gøre ondt for at være effektiv. Dog kan kroppen være så spændt at det kan være nødvendigt at arbejde konfronterende for at en spændt muskel slipper.